Et kig ind i en oversætters hverdag: 2007

Også 2007 har været et år med mange spæn­dende opgaver, både oversættelses- og re­dak­tionsmæssigt. Noget helt nyt er min ansæt­telse som artikeloversætter for månedsbladet Alt om Historie, et meget lækkert illustreret blad om Verdens- og Danmarkshistorie, der udgives af Historiska Media i Sverige. Da jeg gik i gang med at oversætte for Alt om Historie i slut­ning­en af 2006, var det for Det Historiske Hus i Odense, som lavede bladet i sam­ar­bejde med Historiska Media i Sverige, men efter et halvt års tid ønskede Det Historiske Hus ikke længere at fortsætte sam­ar­bejdet, så jeg begyndte at arbejde direkte for Historiska Media. I 2008 er der blevet ansat en ny dansk redaktør, så det direkte samarbejde med svenskerne ophører. På trods af turbulensen har der ikke været problemer. Jeg oversætter direkte i InDesign-filer, men heller ikke det har voldt (uoverstigelige) problemer, og det er en dejlig afveksling at oversætte i InDesign. At arbejde for et månedsblad giver jo en noget anderledes dead­line-rytme end bogoversættelse, og indimellem har det da også været lidt af et puslespil at få mingeleret artikel- og bogoversættelse, redaktion/korrektur af andre bøger og under­vis­ning på plads, så alle deadlines blev overholdt.

Der har også været spændende bøger at arbejde med: Over­sæt­telse af en debutkrimi af Mons Kallentoft – Midvinterblod (fra svensk, Gyldendal 2008). For­hå­bentlig får danske læsere øje på denne nye stjer­ne på krimihimlen. Han er absolut i den bedre ende.

Året 2007 har været kende­tegnet af en stor mængde oversættelse fra svensk i modsætning til andre år. Og redak­ti­ons­siden har især været ken­de­tegnet af skøn­littera­tur, bl.a. en spæn­den­de his­torisk ro­man, De otte af Katherine Neville (Ba­zar) og en biografi af Paul Rusesabagina (En helt al­min­delig mand, Bazar), der fortæller om den etniske udrensning i Rwan­da, og hvor­dan det lyk­kedes Rusesa­ba­gina at redde mange mennesker ved at lade dem bo på det hotel, hvor han var direktør, mens verden gik amok lige uden for hotellets vinduer. En barsk og tanke­væk­kende beretning.

2007 blev også året, hvor jeg gjorde alvor af en drøm, der har lig­get og ulmet i baghovedet et stykke tid: At tage en bærbar under armen og erstatte en regnfuld efterårsmåned i Danmark med en måned i varmen og solen i Sydeuropa. Valget faldt på Korsika, dels fordi det er et af de smukkeste steder, jeg har set, og dels fordi jeg havde mulighed for at leje et værelse på en cam­ping­plads, hvor jeg året inden havde været gæst. Det var en fan­tas­tisk oplevelse, sol og sommer i oktober måned (bortset fra fem dages regn), smukke bjerge klædt i efter­års­farver og daglige van­dre­tu­re i den skønneste natur. Efter at have holdt ti dages ferie sammen med en veninde fandt jeg en rytme, hvor jeg ar­bej­de­de formiddag og aften, og mellem klokken elleve og fem var jeg ude i bjergene og vandre i sel­skab med ørnene og fir­be­ne­ne. Stilheden og duften af den kor­sikanske maki er aldeles vidunderlig. Den sene årstid gjor­de, at solen stod ret skråt, hvil­ket gav et meget smukt lys hen over bjergtoppene, som i øvrigt blev mere og mere hvide, efterhånden som der faldt sne i de højeste bjerge. Og de men­nesker, jeg mødte dernede, var meget åbne og venlige. Så det bliver ikke sidste gang, jeg gør noget i den retning, på Korsika eller andre steder. Netforbindel­serne var indimellem et pro­blem, men ikke større, end at de lod sig løse. Og på regn­vejrs­dagene fik jeg en stor mængde over­sæt­telse og korrektur fra hånden. Her en håndfuld billeder og et par film fra Korsika.